Søskendekærlighed ... det har ikke altid været helt nemt, og alligevel er det som at det altid har været der.. En uenedelig tråd af kærlighed, som binder en og ens søskende sammen rundt og rundt igen.. Og alligevel er det så mange ting.. Især nu hvor man er et "forbilled" noget som "en yngre søskende skal spejle sig i" . puha, hold da op. give me a break.. og alligevel er det jo fuldkommen rigtigt. det har bare ikke altid faldet mig nemt, alt det med at skulle være forbilled og tænke over min påklædning på en ny måde, hvordan jeg snakker og hvilke signaler jeg sender .. Men nu som at vi alle bliver ældre, er det ikke noget som længere ligger mig i sinde som en stopklods, for hvordan jeg fungere med mine søskende. Jeg har altid elsket dem ubetinget højt, passet og leget med dem, og været der som en slags "reserve mor". men pga. alders forskellen mellem mig og dem, har de altid fundet en utrolig styrke i hinanden som har givet de 2 et særligt bånd. Et bånd som jeg ikke troede jeg skulle få med dem, men som jeg i høj grad kan mærke at jeg selv er ved at få med dem, pga. de er blevet dét ældre.
Det er en utrolig gave at kunne mærke kærlighed fra ens søskende. Især min ældre lillesøster er begyndt søge mig til råds og vi tager ture til roskilde sammen og kigger på tøj og spiser frokost sammen - netop fordi at det appellere til hendes alder nu :-) Min mindre søster cykler nu gerne på ture med i skoven og ser på serværdigheder i omegnen og får en is ved gadekæret.. Ting som jeg ikke har kunnet gøre med dem før..
Så fra irritationens stopklods, til helt uundværelige søskende .... hold da op hvor er jeg glad for at de er i mit liv <3
